Ansvar bliver synligt
Én driftsansvarlig ser planen, kvitterer kontroller og kan lade en stedfortræder hjælpe uden at miste overblikket.
DOKUMENTERET DRIFT AF INSTALLATIONER OG ANLÆG
Tilsynlog samler elinstallationer, eltavler og tekniske anlæg i én enkel plan. Du registrerer det, du har — vi hjælper med at holde styr på kontroller, service, fejl og dokumentation.
TIL HVEM?
Uanset om det er din egen bolig, din virksomhed eller dine kunders anlæg, samler Tilsynlog plan, kontroller, fejl og dokumentation ét sted. Vælg det, der passer til dig.
FOR PRIVATPERSONER
Du behøver ikke vide, hvad en HPFI er. Registrér eltavlen og de anlæg, der hører til boligen, så hjælper Tilsynlog med at holde styr på opfølgning og historik til den dag, du sælger huset eller skal bruge en installatør.
FOR VIRKSOMHEDER
Café, butik, værksted, kontor eller forening: Tilsynlog gør tavler, tekniske anlæg og brandsikring til en fast plan med en ansvarlig, frister og dokumentation.
FOR INSTALLATØRER
Når kunden bruger Tilsynlog, ved du, hvad der er sket i tavlen, før du kører ud. Vi er ved at bygge en installatørkonto, så du kan tilbyde Tilsynlog som en del af din service- eller FM-aftale.
"På vej" er planlagt og kan ikke bruges endnu. Tilsynlog er et dokumentationsværktøj og erstatter ikke installatørens eget kvalitetsledelsessystem eller faglige vurdering.
PRØV DET SELV
Vælg, hvad der ligner dig mest, eller lad os overraske dig. Du får din egen demo med en tavle, kontroller og anlæg, som du kan klikke rundt i og udføre en kontrol i. Ingen tilmelding. Dine handlinger gemmes som midlertidige eksempeldata, der er sat til sletning efter 24 timer; demoen sender ikke e-mails eller filer ud.
Klar til din egen tavle? Opret dig – vi guider dig igennem. Gratis for private og foreninger med én tavle og for virksomheder i alpha-perioden.
FRA AFLEVERING TIL HVERDAG
Efter afleveringen kan ansvar, service, fejl og små ændringer let blive spredt ud. Tilsynlog samler elinstallationer og tekniske anlæg i én brugbar driftsrutine, så næste handling altid er lige ved hånden.
Én driftsansvarlig ser planen, kvitterer kontroller og kan lade en stedfortræder hjælpe uden at miste overblikket.
Elinstallationer, ventilation, varme, køl og andre anlæg bliver til konkrete opgaver. Du skal ikke selv føre kalender over frister eller lede i gamle manualer.
Kontroller, service, fejl, installatørens ordrenummer og dokumentation følger anlægget — også når medarbejdere skifter.
SE DET PÅ 30 SEKUNDER
Ingen tunge driftsmapper. Ingen løse post-its. Hvert trin er lavet til den, der har ansvaret — ikke nødvendigvis den elfaglige baggrund.





ET GODT STED AT STARTE
Tavlen giver ofte det bedste overblik over, hvad der er tilsluttet. Prøv selv herunder: Tilføj lys, stikkontakter og faste ting som køl eller ventilation. Skriv både mærkningen, fx -F01, og et navn, der giver mening i hverdagen, fx Lys bar. Eksemplet gemmer intet.
En gruppe er den del af tavlen, der forsyner fx lys, stikkontakter eller en maskine.
Vælg hvad der sidder i tavlen. Fabrikat og type hjælper med at finde den rigtige kontrol.
Eksemplet viser en mulig kontrolplan. Tilsynlog tager udgangspunkt i det, du har registreret, samt producentens vejledning og den konkrete driftsplan, når den findes.
ET FAST FORLØB, NÅR NOGET ÆNDRER SIG
Fejl og ændringer er de steder, hvor dokumentationen oftest mister sammenhæng. Derfor binder Tilsynlog det hele sammen fra første observation til installatørens afslutning.
QR-koden ved tavlen gør det enkelt at få den rigtige tavle og gruppe med fra starten.
Gentagne fejl og fejlede kontroller bliver synlige, så årsagen ikke bare genindkobles væk.
Tavle, gruppe, fejl, historik og ordrenummer følger med i den samme henvendelse.
Rapport, bilag og historik er klar, når ejer, forsikring eller installatør spørger.
PLANEN ER EN DEL AF LØSNINGEN
Tilsynlog samler det, du har registreret, i en enkel driftsplan. Det kan være tavlens komponenter, ventilationsanlægget, varmepumpen eller et andet teknisk anlæg med en serviceaftale.
Elinstallationer, nødlys og tekniske anlæg får hver deres opfølgning ud fra det registrerede grundlag.
Producentens vejledning, en serviceaftale eller den valgte kontrolplan bliver til konkrete frister — ikke noget, du skal holde i hovedet.
Et fejlresultat bliver en sag med tydelig opfølgning og mulighed for at inddrage installatøren eller servicefirmaet.
Eksportér historikken, eller send den relevante pakke direkte til installatøren.
TIDLIG ADGANG
Tilsynlog er et drifts- og dokumentationsværktøj og erstatter ikke en autoriseret installatør, den konkrete driftsplan eller faglig vurdering. Kontrolbehov og intervaller afhænger af den konkrete installation, producentens dokumentation, eventuelle DKV-planer og gældende regler. Funktioner og kontrolgrundlag udbygges løbende.
HVORFOR TILSYNLOG?
Elinstallationer og tekniske anlæg arbejder i baggrunden hver dag. Når noget ændrer sig, eller noget ikke virker som det skal, er det let at miste overblikket over, hvad der er sket, og hvem der skal følge op.
En fejl, en udkobling, en alarm eller en servicebemærkning bliver registreret, så den ikke blot bliver glemt i en travl hverdag.
Tilsynlog samler kontroller og serviceopgaver og sender påmindelser. Du skal ikke selv holde styr på frister, papirer og gamle beskeder.
Når en installatør, ejer eller et forsikringsselskab spørger, kan du vise, hvad der er kontrolleret, hvad der blev fundet, og hvordan det blev fulgt op.
Det handler ikke om at gøre dig til elektriker. Det handler om at gøre det let at være ansvarlig for, at der bliver reageret og dokumenteret, når der er brug for det.
TEKNISKE ANLÆG HØRER MED
I en bolig eller virksomhed er der ofte flere installationer, der skal fungere sammen. Tilsynlog samler deres servicehistorik samme sted som resten af driften.
Ventilation med varmegenvinding, varmepumpe, gulvvarme og elvandvarmer har hver deres servicebehov. Du registrerer anlægget, så filterskift, service og bemærkninger bliver samlet.
Solceller, inverter, batteri og ladestander er en del af mange hjem og virksomheder. Registrér dem sammen med den gruppe og tavle, de er knyttet til.
Køl, frys, portautomatik, pooludstyr og vaskemaskiner — og andre faste anlæg (fx gulvvarme, kaffemaskiner, emfang, opvaskemaskiner, tørretumblere eller pumper) — kan også have en plan. Eksemplerne er ikke en komplet liste. Det afgørende er, at du kan dokumentere, hvad der er gjort.
Tilsynlog udfører ikke service og erstatter ikke producentens vejledning, servicefirma eller autoriserede fagperson. Systemet hjælper med at sikre, at opfølgningen ikke bliver glemt.